Nordic Medicare lægeklinikker i Region Sjælland

Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget Region Sjællands afgørelse om, at vi ikke længere skal drive lægeklinik i Vordingborg, ganske enkelt fordi vi er blevet slået på pris. Hos Nordic Medicare har vi med vores  lange erfaring med at overtage, rette op på og drive udbudsklinikker bestemt, at vi ikke ønsker at gå på kompromis med vores og patienternes ambitioner om høj kvalitet, lav ventetid og konstant stigende tilfredshed. Det betyder desværre, at vi i en udbudsproces som her kan risikere at miste udbuddet, fordi vi er 13 kroner dyrere pr. patient om måneden.

Den sammenfattende vurdering fra Region Sjælland er, at Nordic Medicare har været bedre på kvaliteten men dyrere på prisen end det vindende tilbud.

Til gengæld glæder vi os over, at vi har vundet udbuddet i Nykøbing Falster og Nakskov.

Nu vil vi koncentrere os om at sikre den bedst mulige overgang for vores utroligt dygtige personale i Vordingborg og sørge for at endevende mulighederne for, at de også får lov at bruge deres kvalifikationer fremadrettet til gavn for patienterne, ligesom vi vil gøre hvad vi kan for at sikre, at overgangen til en ny klinik for patienterne bliver så smidig som mulig.

Herfra skal der lyde en stor tak til patienterne i Vordingborg for at have vist os tillid og tålmodighed i hele opbygningsfasen. Uden jeres velvilje havde vi ikke været i stand til at sikre så gode resultater.

Vi forsætter i Region Sjælland med vores lægeklinikker i Nykøbing Falster, Maribo, Horslunde og Nakskov.

Kontakt vores sundhedsfaglige direktør og speciallæge Niels H. Riewerts Eriksen for yderligere information på 53 63 48 23 eller niels@nordicmedicare.eu.

Lægeklinik i Vordingborg