Vi har åbent alle hverdage hele året og vi har altid åben for tilgang af nye patienter.

Nordic Medicare Lægeklinik Stege

VELKOMMEN TIL NORDIC MEDICARE LÆGEKLINIK STEGE

Nordic Medicare Lægeklinik Stege er beliggende i det tidligere Stege hospital. Lokalerne fremstår moderne og er meget velegnet til at drive lægeklinik fra.

Nordic Medicare Lægeklinik Stege tilbyder blodtryksmåling, blodprøvetagning, lungefunktionsundersøgelse, vaccinationer, allergiudredning, sårbehandling/sårskifte, vortebehandling, øreskylning, suturfjernelse, rygeafvænning, kostvejledning og meget mere.

Læge

I klinikken kan du møde vores faste speciallæger i almen medicin, Allan og Susanne, som dagligt assisteres af vores to dygtige sygeplejersker, Karina og Pia.

Lægeklinikken har åbent alle hverdage fra kl. 08:00-16:00, året rundt. Dette har vi prioritet, så du altid kan blive tilset i vante omgivelser. Ved ferie, sygdom, efteruddannelse og barsel får vi hjælp af vores faste lægevikarer.

Personale

I klinikken kan du møde vores to dygtige sygeplejersker, Karina og Pia. Karina og Pia assisterer Allan og Susanne og bidrager også med selvstændige konsultationer i det omfang, der ligger indenfor sygeplejerskernes sundhedsfaglige behandlingskompetencer.

Nordic Medicare driver lægeklinikker i samarbejde med det offentlige system.

Som borger med bopæl i Danmark får du gratis lægebehandling. Dette gælder også på alle Nordic Medicares lægeklinikker.

– hvis du er gruppe 1-sikret, har du ret til gratis behandling på alle Nordic Medicares lægeklinikker.

– hvis du er gruppe 2-sikret, har du ret til samme tilskud, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet, skal du selv betale forskellen.

Læs mere om de to sikringsgrupper på borger.dk.

Som hos en hver anden praktiserende læge skal du dog selv betale for vaccinationer, der ligger ud over de gratis børnevaccinationer herunder rejsevaccinationer, diverse attester mv.

Åbningstider

Vi har åbent alle hverdage hele året fra kl. 8:00-16:00. Lægeklinikken har lukket på helligdage samt den 24. december.

sundhedskort

Husk
altid dit sundhedskort

Digitalisering af kørekortsattester

Ved ansøgning om kørekortsattest skal patienten nu udfylde formularen i nedenstående link inden fremmøde hos lægen.

Udfyld formular her