Myte 2: Partnerskabsklinikken – uden fast familielæge og dermed dårlig kontinuitet

Budskabet i myten fra PLO er simpelt, men fokus bevidst emotionelt. Det påstås, at familielægen ingen plads har i partnerskabsklinikken. Nordic Medicare vil gerne bevare familielægen i yderområderne, men vi vil ikke bevare familielægens arbejdsforhold. Vi risikerer at nogle familielæger slides op, fordi de ikke får lov til ”kun” at være familielæge jf. Myte 1. Vi tror på, at familielægen skal have flere muligheder, mere frihed, flere faglige sparringspartnere, langt mindre administration og dermed markant mere tid og overskud til at være læge. Det er netop dét, de får i partnerskabsklinikken. Vi har aldrig set familielægen som et begreb, PLO havde monopol på. Ej heller kan familielægen defineres af, hvorvidt vedkommende ejer egen praksis. At håndtere de administrative opgaver, som følger med ved at være selvstændig erhvervsdrivende i en PLO-klinik, gør ikke en speciallæge i almen medicin til familielæge.

Partnerskabsklinikken underminerer PLOs monopol, men den underminerer på ingen måde familielægen.  Vi har de facto skabt den moderne familielæge i vores partnerskabsmodel, som sikrer 100 procent fokus på lægegerningen og maksimal kontinuitet overfor patienterne. Familielægen lever i bedste velgående i partnerskabsklinikken. Her er ansat en fast speciallæge i almen medicin samt fast sundhedspersonale, som kan understøtte det gode patientforløb, hvilket også understreges af speciallæge i almen medicin, Trine Rønnov, som driver partnerskabsklinikker i samarbejde med Nordic Medicare. Det er derfor usandt, at partnerskabsklinikken bemandes ”af vikarlæger på kortidskontrakter eller med ganske få timer i klinikken om ugen”, som PLO-Formand, Jørgen Skadborg, udtaler i sin PLO-formandsberetning (November, 2020) til alle PLOs medlemmer.

Vi administrerer i dag 11 partnerskabsklinikker med 16 fastansatte familielæger. Vi har ingen opsigelser haft, blandt vores fastansatte familielæger og har ej heller ubesatte stillinger i vores partnerskabsklinikker. Gennemsnitsalderen på vores 16 familielæger er 56,8 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for lægerne i PLOs bestyrelse 56,4 år.

Faktum er, at patienten netop vil opleve, at begrebet tid gives en anden betydning i partnerskabsklinikken, hvor speciallægen har tiden til at være familielæge med fuldt fokus på patienten. Nordic Medicare prioriterer et fastsat minimum på 15 minutter til patientens møde med lægen. I langt de fleste af de PLO-klinikker, vi har overtaget, har konsultationer på 10 minutter eller mindre været et velkendt fænomen. På alle vores klinikker, har vi valgt, at hæve konsultationstiden med op til 50 procent, ud fra et hensyn til patienten og til den fastansatte familielæges arbejdsmiljø.

Kun ved sygdom, ferie, efteruddannelse mv. anvender vi vores egne faste lægevikarer, som alle er speciallæger i almen medicin. Vi mener, at det har mere værdi for patienterne at kunne komme hurtigt til i deres vante klinik, end at vi holder lukket. For at give vores patienter den bedst mulige service holder vi åbent alle hverdage året rundt. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at patienterne altid kan komme i de samme vante rammer med kendte ansigter, fremfor at henvise til kollegaer i nærområdet, hvilket ellers er en udbredt praksis.

Den PLO-skabte debat, omkring anvendelsen af lægevikarer og emnet omkring kontinuitet og patientsikkerhed i partnerskabsklinikken, er unuanceret. I den lukkede Facebookgruppe Vikariater, salg, etablering og køb af praksis, opslås der løbende stillingsopslag, hvor privatpraktiserende PLO-læger søger lægevikarer af kortere eller længere varighed. PLOs holdning til, hvem der bedst sikrer kontinuiteten, mellem patienten og familielægen, mangler derfor nuance. Baseret på PLOs egne udsagn i debatten om kontinuitet, er der to fakta: 1) PLOs lægeklinikker sikrer kontinuitet og 2) Nordic Medicares partnerskabsklinikker sikrer ikke kontinuitet. Disse “fakta” er usande. De af Nordic Medicare drevet partnerskabsklinikker har ikke været videresolgt, og som anført ovenfor, anvender vi alene fastansatte familielæger. Der er typisk fire forhold, som medfører et kontinuitetsbrud i relationen mellem familielæge og patient:

1. Af PLOs eget faktaark fra 2020 fremgår det, at der i 2019 var 239 praksishandler ud af samlet 1.666 lægepraksisser i Danmark. Køb og salg af ydernumre er en forståelig konsekvens af lægers skiftende livsvalg. Ikke desto mindre påvirker det kontinuiteten, da patienterne tilhørende disse praksisser naturligvis har fået ny familielæge.
2. Anvendelsen af lægevikarer er helt almindelig praksis, blandt PLOs medlemmer jf. Myte 3, men ikke desto mindre reducerer den kontinuiteten mellem patienten og den faste familielæge.
3. Den nuværende tendens viser tydeligt, at der ansættes mere og mere sundhedsfagligt personale i almen praksis, blandt andet for at aflaste familielægen vedrørende patientrelaterede konsultationer. Det må derfor antages, at familielægen konsulterer den enkelte patient i langt mindre grad end førhen, hvilket objektivt set reducerer kontinuiteten.
4. I følge Danmarks Statistik flyttede 1,785 millioner danskere bopæl i 2019. Af disse flyttede 667.000 patienter mellem to kommuner. Det må antages at langt størstedelen af denne gruppe, har valgt at blive tilknyttet en ny familielæge tæt på deres nye bopæl. Af de resterende 1,117 millioner patienter, der flyttede bopæl indenfor samme kommunegrænse, må det formodes at en mindre andel af denne gruppe har valgt at skifte familielæge. I disse tilfælde har patientens skiftende livsvalg resulteret i et naturligt brud i kontinuiteten mellem patient og familielæge.

Set i lyset af ovenstående er det svært at forstå, at kontinuitet bedst sikres specifikt i en PLO-klinik fremfor en Nordic Medicare drevet partnerskabsklinik. Faktum er, at de fire ovenstående årsager alle er helt legitime og en naturlig konsekvens af både patienters og familielægers livsvalg. Disse forhold kan derfor hænde i en PLO-klinik ligeså vel som i en Nordic Medicare drevet partnerskabsklinik.

Vores erfaring er, at det aldrig tidligere har været lettere at rekruttere familielæger til Danmarks yderområder. Grunden hertil skal alene findes i partnerskabsklinikkens permanente grundlag. I partnerskabsklinikken får speciallægen en fast arbejdsplads og patienten en fast familielæge, som ikke kan risikere at komme i løbende udbud med få års intervaller. Muligheden for at oparbejde en mangeårig relation til patienten, og dermed bevare den vigtige kontinuitet, er derfor langt større i partnerskabsklinikken end i en regions- eller udbudsklinik. Hvis der i fremtiden skal være faste familielæger i hele Danmark, skal der skabes arbejdsro for personalet og trygge kontinuerlige rammer for patienterne. Netop det sikrer partnerskabsmodellen.